Nu skal broens midterste del laves

Arbejdet på nordsiden af Sallingsundbroen er nu afsluttet, og entreprenørens mandskab rykkede i weekenden videre til broens midterste del.

For den kørende trafik vil der fortsat også være begrænsninger i form af reduceret bredde af kørebaner og hastighedsnedsættelse til 50 km/t.

For brede køretøjer vil der være begrænsninger, idet den frie bredde i dagtimerne er begrænset til 3,65 m. Køretøjer med bredde op til 3,95 m vil dog have mulig for at passere broen to gange i døgnet på fastlagte tidspunkter. Passagen kræver booking – en ordning der blev indført i foråret 2020 ved renoveringens påbegyndelse.

Arbejdet på midten af broen ventes at stå på frem til august næste år. Herefter venter broens sydside, hvor der også skal lægges et helt nyt slidlag på det meste af broen. Renoveringsarbejdet på Sallingsundbroen ventes at være afsluttet i november 2023.

De anførte tidspunkter er omtrentlige, idet blandt andet vejrforhold kan betyde ændringer af tidsplanen.

Forfatter

Related posts

Top