Nu rykker Tour de Thy: Koncert fra Nationalpark Thy streames på Ekstra Bladet

Når Simon Kvamm og de øvrige medlemmer af det Klitmøller-baserede band, “Hugorm”, i aften spiller en webtransmitteret koncert fra Nationalpark Thy på Ekstra Bladets hjemmeside, markerer det samtidigt startskuddet på den kampagne, der skal få flere endagsturister til Thy, og som skal styrke omsætningen i den lokale detailhandel resten af året samt få endnu flere til at flytte til området.

– Simon Kvamm er jo egentligt prototypen på nogle af de mennesker, vi gerne vil tiltrække til området. Nogle der gerne vil være med til at skabe noget. Enten i form af ansættelse på en af vores virksomheder, en der vil starte egen virksomhed op eller på anden måde være med til at udvikle lokalsamfundet, påpeger Michael Vendelbo.

Bag Tour de Thy står Thy Detailforum, Thy Erhversforum og Thy Turistforening, som har fået et tilskud af Thisted Kommune på 800.00 kroner.

Hugorm blev dannet i klitmøller i 2017, og består af Arni Bergmann, Morten Gorm og Simon Kvamm. Pressefoto

– Vi skal have alle de tilbud, Thy har at byde på, anskueliggjort for resten af Danmark. Der er rigtigt, rigtigt mange mennesker, der ikke ved, hvad vi har at byde på både, hvis man tager på ferie heroppe, tager på en endagstur eller hvad det egentligt er, Nordvestjyllands største købstad Thisted, Hanstholm, Vorupør og Hurup har at byde på resten af året. Det skal vi ud at slå på tromme for, fortæller Handelschef Michael Vendelbo.

Han fortæller, at man lige nu er i fuld gang med at samle alle de aktører, der findes i Thy.

– Tour de Thy bliver et univers, hvor man kan bestille blandt andet gratis billetter til oplevelser, man ikke vidste fandtes. Når vi laver billetbestilling, er det for at kunne styre forsamlingsforbuddet i kølvandet på Corona-krisen. Dermed garanterer vi også, at det er sikkert at deltage i de mange aktiviteter, vi kommer til at udbyde. Platformen blev lanceret i denne uge ligesom vi vil øge tilstedeværelsen overalt i medierne i hele landet, fortæller Michael Vendelbo.

Hugorm’s koncert starter i aften kl. 20.

LÆS OGSÅ:

Tour de Thy: – Alle skal tale om Thy resten af året

Pressefoto

 

Forfatter

Related posts

Top