Nu kystsikres Lild Strand for lodsejeres egen regning

Arbejdet med at kystsikre sommerhusene ved Lild Strand er endelig gået i gang. Det skriver TV Midtvest.

Det sker to et halvt år efter stormen Urd hærgede kysten i en sådan grad, at flere sommerhuse efterfølgende var i fare for at styrte i havet.

Foto: Thisted Kommune

Alligevel er det først nu, at lodsejerne, Thisted Kommune og Kystdirektoratet har fundet en fælles løsning. En løsning, hvor sommerhusejerne selv skal betale for kystsikringen. Sommerhusejerne har hver betalt cirka 17.000 kroner per meter kyst, de ejer – i alt omkring 2,5 millioner kroner.

Den del af kysten som ejes af kommunen bliver ikke kystsikret. Der er nemlig tale om en parkeringsplads, og kommunen er overbevist om, at der går mange år endnu før en decideret kystsikring er nødvendig. Derfor fortsættes der med med sandfodring på den del af kysten indtil videre.

Arbejdet med at kystsikre de fem sommerhusgrunde fortsætter resten af ugen.

LÆS OGSÅ:

Lild Strand: Husejere betaler for kystsikring af egen lomme

 

Forfatter

Related posts

Top