Nu kan du opleve “Kærestebreve fra Thy” på DR2

Vil du opleve en vild tid i Thy i 80´erne og 90´erne, især Hanstholm og Vorupør, gennem Thomas opvækst, skal du slå ind på DR 2, lørdag den 14. juni 2025 kl. 20.00, når man blænder op for Thyboen Thomas Bachs fabelagtige film “Kærestebreve fra Thy”.

En kaotisk opvækst, en far, der gik i hundene og følelsen af, at der ikke var nogen til at gribe én, hvis man faldt. Sådan var virkeligheden for Thomas Bach, frontmand i det succesfulde danske band Ganger.

Forældrene bliver skilt, da Thomas er helt lille og han kan kun huske konflikterne fra sin barndom. Men da faren ligger for døden, tager Thomas tilbage til det forblæste Thy for at passe ham. Her overrækker faren ham en stak kærestebreve fra dengang forældrene var unge og forelskede, og beder ham læse dem efter hans død.

Med bunken af hede kærestebreve i hånden begynder Thomas at skrive Gangers tredje album – en plade, der måske også kan forsone ham med moren, som han ikke har haft kontakt med i flere år. I takt med at brevene bliver til musik – og med hjælp fra farens gamle motorcykelvenner, morens perleveninde og bestyreren af det legendariske lokale Diskotek Bowlerhatten – begynder Thomas samtidig at omskrive sin egen fortælling.

Og den starter med en stormende forelskelse!

Ganger og Thomas Bach kan iøvrigt opleves på dette års Thy Rock.

Foto : Troel Nkoya Jensen, DFI

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Fra satellitteknologi i Hviderusland til industriteknik på Mors

Da Sviatlana Bandarenkas mand fik arbejde som smed hos HE-VA på Mors, valgte hun at rykke teltpælene op og flytte med. Det blev starten på en ny tilværelse – og en ny uddannelse.
3 min read
Job & Erhverv, Kultur, Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Radio Limfjord og Limfjord Mix topper officiel lytterundersøgelse

Radio Limfjord og Limfjord Mix leverer imponerende lyttertal i en ny lytterundersøgelse fra KANTAR Gallup, som måler radiolytning for DR og landets kommercielle radiostationer.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Hanstholm mister norsk godsrute – Hirtshals overtager

Det norske rederi Egil Ulvan Rederi AS har valgt at flytte sit danske anløb til konkurrenten Hirtshals, efter at godsmængderne dér viste sig større.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.