Nu kan du købe veganske æg lavet af alger

Kunderne i en række udvalgte Føtex-butikker har i den seneste tid kunne vælge planteæg til deres omelet i stedet for konventionelle æg.

Det blev dog kun en kort testperiode for den nye vare, for salget har været bedre end ventet, og derfor indfaser Føtex fra denne uge de plantebaserede æg i samtlige af kædens 100 butikker.

Siden årsskiftet har det store veganske hit i Føtex været plantefarsen Naturli’ Hakket, der er et erstatningsprodukt for kød. Generelt er efterspørgslen efter plantebaserede produkter blevet stor ifølge Føtex’ sortimentschef, Tore Nederland:

– Og det vil vi gerne imødekomme. Vi havde stor succes med vores plantefars, og derfor har vi nu også fundet en vegansk æggeerstatning, som vi i nogle testhuse har set, at der er salgspotentiale i.

Fremstillet af alger
Tore Nederland forklarer, at supermarkedskæden oplever, at varen henvender sig til to typer af forbrugere – veganere og folk med æggeallergi.

Foto: Dansk Supermarked Group

De nye, plantebaserede æg bliver placeret ved siden af de konventionelle æg – ligesom Naturli’ Hakket ligger ved siden af det animalske kød.

De veganske æg er fremstillet af alger og bliver produceret af den californiske virksomhed Follow Your Heart.

Forfatter
Tags

Related posts

Top