Nu kan der indstilles til nystiftet foreningspris

Sportsklubber, amatørteatre og andre lokalforeninger i Region Nordjylland har nu mulighed for at vinde en nystiftet foreningspris samt en pengepræmie på 100.000 kroner, som fordeles mellem hver af prisens tre vindere.

Bag prisen står Nordjyske Bank, der ønsker at sætte fokus på det stærke sammenhold i de nord- og nordvestjyske lokalforeninger:

– Nordjyske Banks foreningspris har dels til formål at synliggøre de gode historier ude i foreningerne i Nordjylland og dels at inspirere andre til at styrke sammenholdet i deres forening, forklarer Nordjyske Banks bankdirektør Claus Andersen.

Allerede nu kan foreninger indstilles til prisen via www.foreningspris.dk, hvor man i perioden frem til den 1. marts også kan stemme på sin favoritforening. Og det er ligegyldigt, om man dyrker badminton, spiller teater eller mødes til et spil kort, så længe foreningen i det forløbne år har udvist initiativ eller skabt positivt sammenhold for foreningens medlemmer eller i lokalområdet.

Kriterier for prisen
– Foreningen har sit virke og sine medlemmer i Region Nordjylland
– Foreningen har sit formål indenfor det kulturelle, det sportslige, det sociale eller velgørende område
– Foreningen har det forløbne år udvist initiativ, resultater og/eller har skabt positivt sammenhold for foreningens medlemmer eller lokalområde.

Forfatter
Top