Nu får lokale musiktalenter chancen

Hvis du er sangskriver og/eller sanger på Mors eller i Thy, så kommer der nu en enestående chance for at få pudset talentet af sammen med professionelle.

Det sker til november, når projektet ”Live & Lokalt” rammer Nordvestjylland.

– ”Live & Lokalt” har til formål at finde et lokalt sangskrivertalent ti steder i Region Nordjylland, og tilbyde vedkommende coaching til at få sit materiale yderligere forædlet, samt at give sangskriveren den nødvendige support, der skal til for, at vedkommende kan bringe sangskrivningen og en eventuelt live-karriere op på et endnu højere niveau, fortæller Kennet Bøgehøj fra Spillestedet Thy.

Lokale kandidater skal melde sig nu
Selvom der er lang tid til november skal de lokale musiktalenter dog melde sig på banen senest d. 1. juli, hvorefter en heldigesangskriver fra Mors og en ditto fra Thy vil blive udpeget af professionel dommerkomite.

Dommerkomiteen består af sangskrivere og professionelle musikere der sammen med de lokalt udvalgte musiktalenter skal optræde ved en gratis koncert.

Sådan tilmelder man sig
Man skal sende en demo + et kort skriv om sig selv og sin sangproduktion til Ole Albrechtsen på olealbgit@gmail.comsenest den 1. juli 2018. Herefter vil dommerne finde den heldige, der vil blive offentliggjort efter sommerferien.

Det er Statens Kunstfond, Region Nordjylland, Spillestedet Thy, Studenterhuset i Aalborg, Det Musiske Hus i Frederikshavn og Kulturhus Arden, der står bag initiativet og turneen, der dækker ti byer i Region Nordjylland.

Forfatter

Related posts

Top