Nu er det (næsten) sikkert: Mors-Thy Håndbold rykker ikke direkte ned

Artiklen er opdateret den 12. marts kl. 05.

Mors-Thy Håndbold kan ånde lettet op – for en stund. Chancen for ikke at rykke direkte ned i 1. division er nemlig blevet markant forbedret. .

Mandag aften besejrede Ribe-Esbjerg nemlig TMS Ringsted med 33-27.

Med to runder tilbage af grundspillet kan Mors-Thy Håndbold og TMS Ringsted ende á point med hinanden. Det sker hvis Mors-Thy Håndbold taber sine to resterende kampe mens TMS Ringsted vinder sine. Skulle det blive tilfældet er Mors-Thy Håndbold dog bedst i de interne opgør – og dermed bliver det TMS Ringsted der trækker sorteper.

Èt scenarie kan sende MTH ned
Men spændingen i bunden af ligaen er slet ikke afgjort endnu. Traditionsrige KIF Kolding er nemlig også kandidat til den direkte nedrykningsplads, og samtidig er der faktisk ét scenarie der vil gøre Mors-Thy Håndbold til sorteper.

Hvis Mors-Thy, Ringsted og Lemvig-Thyborøn alle ender á point, vil Mors-Thy nemlig være dårligst i det indbyrdes regnskab. Det scenarie kræver dog at TMS Ringsted vinder begge sine resterende kampe, mens KIF Kolding som minimum vinder én af sine to sidste kampe samtidig med at både Mors-Thy Håndbold og Lemvig-Thyborøn ikke får flere point.

Foto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top