Nu afsløres Skiveegnens skjulte perler

Efter næsten et års tæt samarbejde mellem lokale ildsjæle, foreninger og turismeaktører er projektet ”Et hjørne af Limfjorden” nu i mål. I alt 30 nye informationsskilte gør det fremover langt lettere for både turister, besøgende og lokale at opdage Skiveegnens mange skjulte perler.

Projektet har haft ét klart formål: at synliggøre de oplevelser, som ikke nødvendigvis dukker op på Google – men som lokalbefolkningen selv viser frem, når de får gæster. Smukke udsigtspunkter, små stier, lokale fortællinger og særlige steder er nu gjort synlige og tilgængelige i landsbyerne rundt om Limfjorden.

Lokal viden blev nøglen til succes

Gennem dialog har borgere og foreninger bidraget med deres bedste anbefalinger, og netop den lokale viden har været afgørende for projektets indhold.

Projektet er ledet af Destination Limfjorden i samarbejde med Landsbyudvalget i Skive Kommune og med støtte fra Spar Vest Fonden.

– Vi har sammen med lokalsamfundene fået foldet Skiveegnen ud på en ny måde. Micro-oplevelserne og de lokale fortællinger er blevet synlige – og det styrker både turismen og stoltheden i landsbyerne, siger Rasmus Friis Sørensen, direktør i Destination Limfjorden.

Reception markerer afslutningen

Projektets afslutning markeres med en åben reception, hvor ét af de første informationsskilte officielt afsløres. Det sker fredag den 30. januar 2026 kl. 15.30–16.30 ved Min Købmand Nr. Søby/Højslev, Viborgvej 273, Højslev. Alle er velkomne.

Indhold : Destination Limfjorden
Foto: Anders Trærup

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

AI er kommet for at blive – også på de lokale gymnasier

To ud af tre gymnasieelever indrømmer at have brugt ChatGPT i afleveringer, og ni ud af ti i gruppearbejde. To lokale gymnasier ruster sig til nye tider.....
5 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Thyboerne er ikke til rock i synagogen – men i kirken

THY ROCK's kirkekoncerter med U2-coverbandet DIE HERREN, er en kæmpe succes. Folk strømmer til de lokale folkekirker, der danner en usædvanlig flot ramme om rockbandets koncerter.
2 min read
Thy, Topnyheder

Bedsted Skole: Ordentlighed er ikke til forhandling

Det handler om redelighed i beslutninger, gennemsigtighed i processer og et sagligt, fuldt oplyst grundlag, før der træffes politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for børn, ansatte og lokalsamfund.
7 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.