Nordthy ramt af mulig millionsvindel

Konfekturevirksomheden Nordthy, der omsætter for omkring 800 mio. kr., er havnet i en opsigtsvækkende økonomisk sag. Ifølge Nordjyske mangler der mindst 19 mio. kr. i regnskaberne, og direktør og medejer Bjarke Skov er blevet bortvist.

Bjarke Skov afviser alle beskyldninger og kalder dem “totalt ærekrænkende”. Til Nordjyske siger han:

– Jeg har sat mig for at gå hele vejen for at bevise min uskyld. Og jeg kommer ikke til at tage imod et forlig.

Sagen drejer sig om fejl i måling af varebeholdninger og forudbetalinger. Ifølge regnskaberne er en egenkapital på 10,8 mio. kr. blevet rettet til et minus på 8,3 mio.

Direktør og medejer Søren Lukassen bekræfter, at sagen nu behandles ved voldgiftsretten, men ønsker ikke at kommentere detaljer.

Bjarke Skov mener, at han er blevet fjernet for at presse ham ud af ejerkredsen. Han ejer fortsat op mod 20 procent af selskabet bag Nordthy.

Foto : Nordthy.com

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.