Nordmors samler hele øen i stort kulturløft: “Vi vil vise alt det, vi kan sammen”

Nordmors bliver i foråret centrum for kultur, fællesskab og lokal stolthed, når området er udnævnt til et af de 11 Kulturpunkter i Nordjylland af Region Nordjylland i samarbejde med Morsø Kommune.

Det markeres med et stort kultur- og kunstevent på Ejerslev Havn fredag den 1. maj 2026, hvor skoler, foreninger, kunstnere og kulturaktører fra hele Nordmors går sammen om en hel dag fyldt med aktiviteter, musik og oplevelser.

Bag initiativet står Nordmors Erhvervsudvikling, Nordmors Beboerforening og Nordmors Friskole.

– Vi har valgt at samle alle interesserede foreninger, kunstnere og kulturfolk fra Sundby i vest til Dråby i øst og op til Feggeklit i nord, siger Kirsten Ringgaard fra Nordmors Friskole.

Hun peger på, at dagen handler om at vise bredden i det lokale fællesskab – og skabe nye forbindelser på tværs af øen.

– Det her er en dag, hvor vi ikke bare viser, hvad vi hver især kan, men hvad vi kan sammen som et helt Nordmors, siger hun.

Programmet byder blandt andet på kulturtelt med taler, musicaloptræden og korsang, kreative workshops og folkedans. Samtidig kan gæster opleve kunstudstillinger, kræmmermarked, foreningsliv, naturformidling og aktiviteter i lagunen.

Børnene får også deres eget univers med skattejagt, LEGO og sæbekassebiler, mens der hele dagen er madboder og smagsoplevelser.

Samtidig fejrer Café Den Blå Lagune 10-års jubilæum som en del af den store kulturdagsfest.

Arrangementet skal styrke både fællesskab, synlighed og udvikling på Nordmors – og samle hele området omkring Ejerslev Havn for en dag.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Thy, Topnyheder

SMK og headspace Danmark i nyt samarbejde: Kunstklodser hjælper unge med at sætte ord på svære følelser

....
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Endnu et stort dieseltyveri i Thy: 700 liter stjålet fra skraldebiler

Politiet efterforsker endnu et større dieseltyveri i Thy efter et indbrud på Håndværkervej i Vestervig mellem torsdag aften og fredag morgen.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

27-årig kvinde ramt af knallert på Mors

En 27-årig kvinde blev fredag eftermiddag kørt til tjek på Regionshospitalet Viborg efter et færdselsuheld på Nørrebro på Mors.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.