Nordjyske ”Jaxstyle” på mission for Røde Kors

Den 26. december flytter 24-årige Jaxstyle aka Jacob Krull ind i en glascontainer midt på Rådhuspladsen i København. Herfra streamer han – non-stop, 24 timer i døgnet – helt frem til 31. december og samler penge ind til nogle af de mennesker i Danmark og i verden, der har allermest brug for hjælp.

– Efter juledagene, hvor rigtig mange af os har hygget med familien i dejlige, trygge omgivelser, har jeg lyst til at sætte fokus på, at der er mennesker derude, som kæmper med at holde varmen på forskellige måder. Rigtig mange mennesker er på flugt, fordi deres land er ramt af krig og konflikt, og de kan have svært ved noget så basalt som at finde tag over hovedet. Andre føler sig ensomme og har ingen at dele juledagene – eller øvrige dage for den sags skyld – med. Jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan, så jeg dedikerer de fem dage til at støtte Røde Kors’ arbejde for dem, der har det sværest, forklarer Jaxstyle.

Jaxstyle har tidligere samlet ind for Psykiatrifonden og Alzheimerforeningen, så selv om hans kanal på twitch sædvanligvis mest er sjov og ballade og computerspil, så ved han, at hans følgere også bakker op om mere alvorlige emner.

– Jeg oplever et fællesskab og en lyst til at gøre en forskel, hvor man kan, og det er jeg rigtig glad for og stolt af. Jeg spændt på at se, hvor meget vi kan få samlet ind på de fem dage i glascontaineren. Hver en krone gør en forskel, siger Jaxstyle.

Både små og store bidrag kan nemlig blive til lune jakker og tæpper til børn på flugt, mad til dem, der sulter i kulden og trygge, varme fællesskaber til alle dem herhjemme, som føler sig alene. Det er ikke bare hjælp – det er håb, pakket ind i varme.

Om Jaxstyle Charity Subathon
Hvad: Jaxstyle streamer fra sin midlertidige bolig, en glascontainer på Rådhuspladsen i København, døgnet rundt for at samle penge ind til fordel for Røde Kors’ arbejde for de mest udsatte mennesker i Danmark og ude i verden.

Hvor: Rådhuspladsen i København.

Hvornår: Fredag 26. december kl 12 til onsdag 31. december kl. 00.01.

Hvordan: Jaxstyle vil opholde sig i glascontaineren døgnet rundt, bortset fra når naturen kalder. Bag containeren bliver der opstillet en toiletvogn samt et lille teknikrum.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.