Nordjylland svigter genoptræning af kræftpatienter

Træthed, stress, depression og angst. Det er bare nogle af de problemer, raskmeldte kræftpatienter kan risikere at løbe ind i, efter de har forladt sygehuset og behandlingssystemet. Noget så simpelt som en genoptræningsplan fra sygehuset kan afhælpe de gener, men langt fra alle kræftpatienter med behov for det modtager sådan en.

Det skriver TV2 Nord.

Og særligt i Nordjylland skal man kigge langt efter den slags hjælp, når man først er raskmeldt. Kun 260 ud af de cirka 1500 kræftpatienter, der blev udskrevet fra et sygehus her i regionen i 2014, tog hjem med en genoptræningsplan i hånden. Og det er alt for lidt, konkluderer en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Faktisk var det kun 16 procent af de raskmeldte kræftpatienter i Region Nordjylland, der fik hjælp efter sygdomsbehandlingen – men tallene viser, at mere end 30 procent af patienterne havde behov for hjælp og en genoptræningsplan.

Det gør regionen til en absolut bundskraber – sammen med Region Hovedstaden – sammenlignet med resten af landet.

Forfatter

Related posts

Top