Nordjyderne vilde med billig privat transport

Ideen med at man sælger et par ledige pladser i privatbilen på turen fra Thy Mors til København eller andre steder, er blevet et kæmpehit.

Samkørselstjenesten Gomore har oplevet eksplosiv vækst i Nordjylland de sidste par år. I Aalborg og omegn var der 2370 afgange med delebil-tjenesten Gomore fra den 1. til den 22. juli 2015. Det er næsten fire gange så mange som for 2 år siden.

Der er også flere end nogensinde før, der åbner bilen for medrejsende fra Thy Mors til Aarhus eller København henover sommeren.

Fordelen ved Gomore er, at bilen kører den direkte vej på tværs af landet, hvor den offentlige transport tager lang tid og mange gange også er dyr. Specielt en rejse med DSB fra Thisted til København er dyrere end en flybillet fra Karup eller Aalborg til København. Problemet er bare, at man ikke kan komme til Karup medmindre man tager en taxa og så er besparelsen væk.

– Det kan blive ti gange større alene i Danmark, siger Rasmus Carlsen der er kommerciel direktør i Gomore til DR.

Forfatter

Related posts

Top