Nørder søger nørder: Første Linux-brugergruppe på Mors

Er du computernørd og kan lide at rode med operativsystemet Linux? Så har tre fyre på Mors et fællesskab parat til dig.

MLUG – Morsø Linux User Group – er en nyopstartet brugergruppe for alle, der er nysgerrige med hensyn til Linux og open source-software.

“Linux er et godt alternativ til Windows,” siger Øjvind Fritjof Arnfred, som har taget initiativ til at starte brugergruppen, fordi han savnede et fællesskab med andre, der også kan lide at nørde med open source-programmer.

“Det er et gratis operativsystem, som er frit tilgængeligt, og man skal ikke købe licenser til det. Det kører på både nye og gamle systemer, så hvis man for eksempel har en gammel computer, der ikke længere kan køre Windows, så kan man installere Linux på den,” fortæller Øjvind Fritjof Arnfred.

Gruppen mødes hver tredje uge på biblioteket i Nykøbing Mors. Her viser de hinanden, hvad de roder med på deres skærme og deler tips om nye produkter og metoder.

Er man interesseret i at arbejde med open source, kan man her finde et interessefællesskab med andre. Man får mulighed for at lære nye ting og få hjælp, hvis der er noget, der driller.

Morsø Linux User Group er åben for både begyndere og proffer – alle er velkomne. Se MLUG.dk for flere oplysninger og mødedatoer.

Fordele ved Linux:
Gratis at bruge
Et sikkert operativsystem
Alsidigt og passer til de flestes behov
Virker med for eksempel MitID og streamingtjenester.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Thy, Topnyheder

SMK og headspace Danmark i nyt samarbejde: Kunstklodser hjælper unge med at sætte ord på svære følelser

....
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Endnu et stort dieseltyveri i Thy: 700 liter stjålet fra skraldebiler

Politiet efterforsker endnu et større dieseltyveri i Thy efter et indbrud på Håndværkervej i Vestervig mellem torsdag aften og fredag morgen.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

27-årig kvinde ramt af knallert på Mors

En 27-årig kvinde blev fredag eftermiddag kørt til tjek på Regionshospitalet Viborg efter et færdselsuheld på Nørrebro på Mors.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.