Niels Hausgaard giver eneste lokale koncert på Fur Bryghus

Den folkekære troubadour og samfundsiagttager Niels Hausgaard gæster Fur Bryghus den 6. marts 2026 med sit nye show Sammen kaster vi den første sten. Billetterne sættes til salg torsdag den 23. oktober 2025 kl. 10.00 på www.furbryghus.dk.

Om showets titel siger Hausgaard:

– Titlen vil jeg ikke prøve på at forklare. Tanken kom til mig, og jeg fandt ud af, at den er god at tænke over.

Med sig på scenen har han igen Rikke Thomsen, som også deltog på sidste års turné. Hausgaard fortæller:

– Rikke var med på touren sidste år, og jeg er glad for, at hun vil med igen. Hun er en spændende musiker og en god ven. Hun er ung og en del af en verden, der aldrig bliver min. Vi er meget forskellige. Er det ikke fantastisk?

Selv om tiden ifølge Hausgaard ikke ligefrem inspirerer til megen munterhed, er optimismen stadig intakt.

– Tiden inspirerer ikke til megen munterhed, men det skal nok gå. Vi overvejer en frisk version af Er De dus med Himlens fugle, siger han.

Med sin velkendte blanding af satire, poesi og jordnær humor er Niels Hausgaard fortsat en af landets mest populære livekunstnere – og koncerten på Fur Bryghus forventes at trække fulde huse.

Foto : Morten Fog

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Topnyheder

Mads Svane på vej til SG Flensburg-Handewitt?

Mads Svane leverer en stor sæson for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – men vil ikke kommentere på rygter om et skifte til Tyskland.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

HISTORISK : Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice som første dansker

For Jonas Vingegaard var det tredje forsøg – og første samlede sejr – i Paris-Nice.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Skive rykker op i Herreligaen og skal møde Mors-Thy

Skive fH er klar til Herreligaen i næste sæson.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.