Niels Agesen: Jeg er vanvittigt imponeret

Da Mors-Thy Håndbold vandt over GOG i lørdags, var det enden på et formidabelt grundspil, hvor Mors-Thy Håndbold tangerede både bedste placering og højeste antal point i klubbens 18 år lange historie. Cheftræner Niels Agesen har sat lidt ord på grundspillet.

“Hvis man vitterligt kunne revne af stolthed over det, spillertruppen har præsteret, så er der grund til det. Jeg er vanvittigt imponeret over, at vi turde at sætte barren rigtigt højt ud fra den rekordsæson, vi havde sidste år, og at når vi starter med at ryge ud af pokalturneringen til Grindsted og tabe den første turneringskamp i Skanderborg og få på munden af Gummersbach i European League, og vi så står her nu og har fået 32 point og år point med over i slutspillet. Jeg kan simpelthen ikke sende roser nok i retning af gutterne på holdet”, lyder det stolt fra cheftræner Niels Agesen til Mors Thy Håndbolds hjemmeside.

“Hver gang man sætter en milepæl og når den, så er det på en måde ligesom at vinde noget. Og der er ingen tvivl om, at nu er vi nået hertil, og vi vil gerne mere. Vi vil også gerne i en semifinale. Vi vil gerne sigte efter at spille med om medaljer. Nu er vi top-4, og jeg kan jo godt se, at nr. 5 og 6 kommer lige i røven af os – på den anden side er vi heller ikke langt fra 3. pladsen i grundspillet, og nu går vi efter det”, siger Agesen og fortsætter:

“Mere vil ha’ mere, men det ændrer ikke ved, at vi alle sammen skal klappe hinanden på skuldrene over, at Mors-Thy Håndbold har fået den bedste placering og det største antal point nogensinde. Det er resultatet af mange menneskers hårde arbejde hver eneste dag. Det nyder vi, men samtidig er vi også allerede i fuld gang med forberedelserne frem mod den første kamp i slutspillet og fokus er på, at den skal vindes”, lyder det afslutningsvist fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner.

Agesen og Co. tager hul på slutspillet på udebane mod Skanderborg AGF på søndag d. 20. april kl. 18.00 i Fælledhallen i Skanderborg. Bette Balkan arrangerer bus til kampen – kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du skal med til DM-Slutspil.

24/25 i tal
26 kampe
12 sejre
8 uafgjorte
6 nederlag
837 mål (Gns. 32,2)
791 mål imod (Gns. 30,4)
Topscorer: Marcus Midtgaard 143 mål

Indhold : Mors Thy Håndbold
Foto : Ole Geerthsen

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Topnyheder

Hvordan gør vi landbruget attraktivt for de unge?

Fjordland og Nordic Food College inviterer til en spændende temaaften, torsdag d. 19. juni på Nordic Food College. Her stilles det store spørgsmål om, hvordan man sikrer fremtidens arbejdskraft i dansk landbrug.
3 min read
Regionalt

Bliver hele Nordjylland dækket af det nye luftforsvar? Svaret blæser stadig i vinden

Af Lise Bech, MF, forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne valgt i Nordjyllands Storkreds Hos Danmarksdemokraterne har vi fra starten slået fast med syvtommersøm: Hele Danmark – og alle danskere – skal naturligvis være dækket af det kommende luftforsvar. Det burde være en selvfølge. Men trods gentagne opfordringer har hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller forsvarsminister Troels Lund…
2 min read
Thy, Topnyheder

Nye arbejdsredskaber giver bedre arbejdsvilkår for husbyggerne i Frøstrup

Over 100 huse og en jernbane med originale togvogne er det blevet til, siden foreningen påbegyndte arbejdet tilbage i 1997.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.