Nederlag til de tre store

Hverken Thisted FC, FC Thy-Thisted Q eller Mors-Thy Håndbold formåede at vinde deres respektive kampe i den forgangne weekend.

Lørdag eftermiddag tabte FC Thy-Thisted Q 3-0 på udebane til Kvindeligaens aktuelle førerhold fra HB Køge.

– To mål i løbet af den første halve time til værterne der særligt inden pausen vandt de afgørende dueller, gjorde udslaget og resulterede i en sejr der ikke kan pilles ved, skriver FC Thy-Thisted Q på sin hjemmeside.

FC Thy Thisted Q ligger på sidstepladsen i mesterskabsslutspillet efter en sejr og et nederlag.

Søndag eftermiddag tabte Thisted FC på hjemmebane til Brabrand, der scorede kampens to eneste mål i løbet af de første 13 minutter. Thisted FC ligger på 3. pladsen i 2. division.

En længere scoringspause hos Mors-Thy Håndbold kostede dyrt, da Ribe-Esbjerg kom på besøg. Efter en pausestilling på 14-14 tabte Mors-Thy Håndbold kampen 27-21. I løbet af kvarter cirka halvvejs i anden halvleg formåede hjemmeholdet ikke at score en eneste gang.

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top