Navneforbud ignoreret: Flere hundrede slipper for straf

I en opsigtsvækkende voldtægtssag af en 9-årig pige fra Vinderup, slipper flere hundrede personer formentlig for at have overtrådt et navneforbud i sagen der har tråde til Mors.

Facebook vil nemlig ikke dele oplysninger om hvem der offentligt på det sociale medie har skrevet den nu forvaringsdømte mands navn. Det skriver Dagbladet Holstebro.

Derfor har Politiet og anklagemyndigheden valgt at droppe den videre efterforskning selvom der altså i flere hundrede tilfælde er sket en overtrædelse af retsplejeloven.

En person der på Facebook går under navnet Tommy Thailand valgte at offentliggøre gerningsmandens navn til trods for at der var nedlagt navenforbud i sagen – et navneforbud der stadig er gældende. Opslaget blev delt flere hundrede gange og fik flere tusinde visninger, og dermed kan alle, der har delt opslaget, have gjort sig skyldige i brud på navneforbuddet.

Overtrædelse af navneforbud straffes normalt med bødestraf.

Voldtægten af en pigen foregik omkring Legindbroen på Mors sommeren 2018.

LÆS OGSÅ:

Pædofilisag: 35-årig mand idømt forvaring

 

Forfatter

Related posts

Top