Naturbrand under kontrol med hjælp fra Thisted

Søndag eftermiddag ved 14-tiden udbrød der brand i et skovområde i Ålbæk. Branden var på et tidspunkt ude af kontrol, og derfor blev der sendt bud efter assistance – blandt andet deltog folk fra beredskabsstyrelsen i Thisted i slukningen, der omfatter et område på mindst en kvadratkilometer.

Ved 17-tiden oplyste beredskabsdirektør ved Nordjyllands Beredskab Diana Sørensen, at den kraftige blæst i området betød, at branden spredte sig hurtigt, hvilket besværliggjorde arbejdet på stedet.

Men klokken 21 søndag aften oplyste Thomas Dybro, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, at der var kommet styr på branden, og at det sidste slukningsarbejde var i gang.

I alt tog syv stationer og omkring 80 brandfolk del i slukningsarbejdet.

Ingen personer har været i fare, og ingen er blevet evakueret som følge af branden. Hvorfor branden er opstået skal nu undersøges nærmere.

/ritzau/

Arkivfoto: Falck

Forfatter

Related posts

Top