Mens Transportminister Thomas Danielsen (V) – samt partifællen Torsten Schack Pedersen, der er valgt i Thisted Kredsen og regeringspartneren Simon Kollerup (A) er helt tavse omkring den uholdbare situation omkring Thybanen, varsler Go Collective nu, at man aflyser op imod 350 togafgange i seks uger, og erstatter dem med busser.
Det oplyser Ulrik Albrechtsen, der er daglig leder af Togrejse.dk, der blandt andet hører til på stationerne i Thisted og Struer. Han følger situationen tæt.
Han har totalt mistet troen på politikernes lyst til at agere i sagen.
– Jeg ved godt, at jeg har været lidt skarp i mit skriv på det seneste omkring ministerens ansvar, men det er lidt svært at tro på, at udmeldingen omkring de 350 planlagte aflysninger over de næste 1½ måned, – allokkeret på Thybanen – ikke skulle være er et konstrueret setup, siger han og fortsætter:
– Nu blev jeg aldrig udvalgt til at være med i dit (Transportminister Thomas Danielsen, red.) “ekspertpanel”, hvor kun medlemmer af danske busvognmænd blev inviteret med, men lur mig om ikke om et lille halvt års tid der kommer en rapport mere der beskriver – at ingen bruger det, siger Ulrik Albrechtsen.
Han påpeger, at man lader togbusserne køre 20 min før den normale togafgang.
– Så kommer ingen med og vi får udstillet togdriften til at være inkompetent. Det vilde, og lidt ydmygende, er at de jo slet ikke tæller i statistikken (over togforsinkelser) fordi de er planlagte, spørger Ulrik Albrechtsen.

Er beslutningen om lukningen af Thybanen taget – bag lukkede døre?
Man frygter, at beslutningen om en lukning af Thybanen allerede er taget. Defor efterlyser han klare svar fra de lokalt valgte folketingspolitikere, fra de lokalt valgte kommunalpolitikere og ikke mindst fra Transportminister Thomas Danielsen på hvorfor Thyboerne er udvalgt til ikke at skulle have tog ?
– Oplys om beslutningen i stedet for at de skal finde det på mandag, på en fjern underside hos operatøren som ingen kan finde ? Ja, det er en upopulær beslutning. Hvad gør vi med alle de kunder som har billetter til forkerte tider ? Skal de bare vente til næste afgang ? (vi har jo ikke tog hver time)? Er befordring af cykel og barnevogne trådt ud af kraft?, spørger Ulrik Albrechtsen.
Foreløbigt blaffer svarene ude i det uvisse, og kun Lise Bech, valgt for Danmarksdemokraterne i Thy, er kommet på banen med en barsk kritik af forholdene – og at Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen lokalt valgte for regeringspartierne – for ikke offentligt at forholde sig til kritikken.
Ifølge Go Collective er årsagen til de aflyste togafgange – manglen på driftklare tog.
Foto : Ulrik Albrechtsen
Læs også:








