Næste års budget er på plads i Thisted Kommune

Torsdag aften indgik samtlige partier i Kommunalbestyrelsen i Thisted budgetforlig for 2019.

Budgetforliget indeholder bl.a. tilskud til pasning af børn i eget hjem (0-4 år), en styrket indsats på dagtilbud- og skoleområdet, handicapområdet samt rehabilitering for misbrugere.

Skatten sænkes ikke
Liberal Alliance, som er med i sit første budgetforlig nogensinde i Thisted Kommune, havde håbet på at kunne være med til at sænke skatten, men det var der ikke flertal for:

– Det er ingen hemmelighed: Vi ville gerne have skattelettelser – det ville være rettidig omhu. Desværre var det – på trods af hård kamp – ikke muligt at finde flertal for dette i denne omgang, fortæller Casper Søe-Larsen og fortsætter:

– Som alle andre forhandlinger giver og tager man. Man indgår kompromiser og finder løsninger. Det er spillereglerne i demokratiet.

Udvalgte elementer fra budgetforliget:
– Dagtilbudsområdet styrkes med yderligere 3 millioner kroner
– Folkeskoleområdet styrkes med yderligere 1,9 millioner kroner
– Handicapområdet styrkes med yderligere 2,8 millioner kroner
– Rehablitering for misbrugere styrkes med 1 mio. kroner
– Tilskud til pasning af børn i eget hjem (0-4 år)
– Analyse/arbejde med nedbringelse af udgifter til administration- og ledelse

Vi har mere om budgetforliget senere på dagen.

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top