Næssund Færgen sejler resten af året

Næssund Færgen er på vej igen efter sin gæsteoptræden på Venøsund og vil sejle alle hverdage frem til nytår, hvorimod bestyrelse vil bruge færgen til events i weekenderne.

– Vi er blevet mødt med stor tillid og opbakning til projektet, som er lykkes ud over alle forventninger. Vi ønsker på denne måde at gengælde denne store opbakning og har tillid til, at alle jer, der har glæde af færgen på begge sider af Næssund, sammen med os vil gøre alt for at bakke op resten af året. En del af året, hvor vi ikke kan læne os op af områdets turister, fortæller Henrik Olsen på bestyrelsens vegne.

Den nye sejlplan kommer til at gælde fra mandag den 19. september.

Næssund kommer tilbage og bliver
Bestyrelsen erkender, at deres beslutning om at komme Venøboerne til undsætning ved at leje “Næssund” ud har haft konsekvenser for mange lokale kunder.

– Vi var godt i gang med at opbygge en rigtig god base af trafik fra erhvervslivet, da vi pludselig måtte afbryde transportvejen for de større vognmænd – kun mindre varevogne kan være på lille ”Venøsund”. Vi er i god dialog med vognmændene og virksomhederne, der har udbredt forståelse for vores valg. Når vi nu forlænger sejladsen på hverdagene frem til årsskiftet, sker det også som en tak for den forståelse og tålmodighed, vi har mødt. Det er således en form for kompensation for perioden, hvor vi har måttet nøjes med lillesøster på overfarten. ”Nessie” forventes tilbage på sin hjemmebane om ca. 14 dage – og det glæder vi os til, siger Henrik Olsen.

Trafikken i positiv udvikling
Trafikken over Næssund har fortsat de positive tankter siden starter.

– Vi har i august måned og den første del af september kunnet se en positiv udvikling i trafik tallene. Vi tror på, at vi kan stimulere den med flere forskellige nye tiltag, som vi vil søsætte her i efteråret. Sammen med en enestående indsats fra vores overfartsleder Find Pedersen og hans besætning, så har vi stor tillid til, at vi også i efteråret kan skabe en god trafik med et omkostningsniveau og håndtering af færgen, der er meget ansvarlig, siger Henrik Olsen.

Hen understreger, at alle i bestyrelsen har et konstant fokus på færgens økonomi både på kort og lang sigt.

-Vi skal fastholde en god besætning, pleje den store opbakning og fortsat udvikle mulighederne og det positive moment vi har nu. Endelig er Nessie en arbejdshest, der har det bedst med at være i gang, siger Henrik Olsen.

Der er bestilt tid på værftet i Agger – men arbejdet starter nu
Den første dag i det nye år drager Næssundfærgen af sted mod Agger Værft til en større kærlig gennemgang.

– Vi arbejder i øjeblikket på højtryk med at få dannet det samlede overblik over det, vi ønsker at få lavet i de måneder, hvor hun skal ligge på værft. Også her er det guld værd, at vi har så erfarne folk med som vi har. De kender færgens små finurligheder og mindste detaljer og tilstand., fortæller Henrik Olsen.

Men arbejdet starter allerede i de weekender, der kommer i de næste uger. Nessie skal slibes, skrabes og males, så hun står smuk, skarp og klar til en fortsat indsats i 2017.

– så har man lyst til en give en hånd med, skal man bare kontakte os på Færgen, sende en mail, give et kald eller sende en besked på vores Facebookside, siger Henrik Olsen.

Forfatter

Related posts

Top