Myndighederne aktive i Tican-handel

Tönnies blev opfordret til at genindtræde som køber samtidigt med, at Danish Crowns og Ticans fusion blev behandlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er standard lyder forklaringen fra styrelsen, mens Danish Crown undrer sig.

 

Det fortæller slagterikoncernens direktør, Clemens Tönnies, til Landbrugsavisen.

– Vi blev opfordret til af konkurrencemyndighederne at give et tilbud eller at træde ind i salgsprocessen af Tican igen. De sagde til os, at det ville være godt, hvis vi ville gå ind i købsprocessen, fortæller Clemens Tönnies, der tidfæster samtalen med de danske myndigheder til sidste kvartal af 2015 og altså samtidigt med, at myndighederne undersøgte en mulig Danish Crown/Tican fusion.

– Hvis det udsagn er rigtigt, så kan man spørge sig selv, om Konkurrencestyrelsen har haft en mere aktiv rolle i udfaldet af vores konkurrenceanmeldelse om køb af Tican, end det, vi har kunnet se fra vores forløb, siger finansdirektør Preben Sunke, Danish Crown.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen melder man hus forbi.

– Når vi undersøger en fusion, undersøger vi, hvordan fusionen vil påvirke hele markedet. Vi hører, om der er andre interesserede købere, og om de har en reel interesse. Det medfører selvfølgelig kontakt med andre interesserede købere Det er en del af at passe vores arbejde; vi er forpligtet til det af konkurrenceloven, for vi skal analysere fusionens effekter i forhold til alternativer til fusionen, siger Kontorchef Adrian Lübbert – men pointerer så:

– Vi blander os ikke i, om en virksomhed vælger at byde på en virskomhed eller ej. Det er virksomhedens eget valg !.

Forfatter

Related posts

Top