Mulig december-storm rammer sidst på ugen

Julefrokosten på fredag kan byde på flere overraskelser. Et lavtryk bevæger sig nemlig nord om Danmark, og syd for lavtrykket bliver det meget blæsende.

Torsdag og fredag bliver meget blæsende, og måske kan der komme regulær storm, selvom det er stadig usikkert, hvor meget det kommer til at blæse. Det skriver TV2 Vejret.

Nogle prognoser har stormstød til at ramme Danmark torsdag og fredag, mens de mest voldsomme prognoser varsler regulær storm til Vestkysten med middelvind mellem 25 og 30 meter per sekund.

Kraftige vindstød i hele landet
Natten til fredag passerer en koldfront landet, og her kommer de første kraftige vindstød. Koldfronten rammer den jyske vestkyst omkring midnat og ventes at ramme de østlige egne fredag morgen.

Den præcise bane og udvikling af lavtrykket er stadig usikker, men prognosemodellerne har de seneste dage holdt fast i, at vejret bliver voldsomt over Danmark.

Foto : Ole Vognstoft

Forfatter

Related posts

Top