Mountainbikere træner til VM i Hanstholm

Så er det ved at være forår, og det betyder travlhed på Hanstholm Camping, hvor fastliggerne, modelflyverne og de første tyske lystfiskere har allerede indfundet sig forud for standerhejsningen lørdag 4. april.

Mountainbikere træner til VM
Og fra 15. – 19. marts indtager godt 200 mountain-bikere af alle nationaliteter campingpladsen.

– I disse dage er Hanstholm Camping hovedkvarter for MTBO-Camp, der er en træningscamp til VM for mountainbikere. Løbsledelsen har allerede været på pladsen flere gange for at køre de forskellige ruter og lave kort til cykelrytterne, fortæller Iben Ellerbæk fra Hanstholm Camping.

Opel ruller ud med veteranbiler
Hanstholm Camping har pinselørdag sædvanen tro Thy Quiz med levende musik, spil, gratis øl og sodavand. Det sker samtidig med, at Historisk Opel Klub Danmark holder årets pinsetræf på Hanstholm Camping.

– Klubben har meldt ankomst af 100 – 150 veteranbiler fra hele landet og udlandet.S kønhederne lufter sig hver dag på korte ture i området, men kan ellers ses på pladsen, fortæller Iben Ellerbæk.

Der er gratis adgang til Hanstholm Camping og badelandet i anledning af pinsen.

Foto : Visit Holstebro

Forfatter

Related posts

Top