Motion for alle til ”Jernviljens dag” i Nykøbing

Der bliver set frem til ”Jernviljens dag” i dag i Nykøbing.

Steen og Peder fra Team Tvilling kommer og holder et gratis foredrag med efterfølgende løb i Nykøbing. Medarrangør, Pinen & Plagen, har lånt to løbevogne ud til Støberigården, Enggården, Lupinvej og Bofællesskabet Grønparken, så der har kunnet trænes lidt inden løbene i dag.

Team Tvillings Sten og Peder tager 5 løbevogne med, så flere kan være med til løbet. Løbet startes kl. 13.15 af viceborgmester Michael Dahlgaard, som også deltager i løbet. Der er fælles opvarmning på Kirketorvet kl. 13.00

Der er allerede nu tilmeldt over 100 deltagere til løbet og 70 personer til foredraget og der er fortsat plads til endnu flere, lyder det fra arrangørerne Morsø Kommune, Social & Sundhed og Løbeklubben Pinen & Plagen.

Program:
kl. 10.00 er der gratis foredrag på Musikværket i Nykøbing. Alle er velkomne.
Kl. 13.00 er der ”Jernviljeløb” 3 km rundt i Nykøbing. Alle kan deltage – uanset om du triller, løber, skubber eller går. Der er start og slut på Kirketorvet i Nykøbing.

Der er tilmelding på www.jernviljeløbet.dk

Foto : Team Tvilling

Forfatter

Related posts

Top