Morsø Sejlklub & Marina forventer stort rykind

Dykkerklubben Krabben, Nykøbing Mors  Roklub, Morsø Sejlklub & Marina, Fjordhaverne, Morsø Ungdomsskole og Nordvest Safari har i fællesskab lavet et spændende program, når der lørdag den 10. juni er Havnens Dag i 70 danske havne.

I Nykøbing byder programmet på alt fra Åben båd, prøve en tur i kajak/ Inrigger robåd, se og høre om hvordan man bliver dykker, opleve Ungdomsskolens brandkorps og demonstration af redningsudstur, besøg af redningshelikopter, spændende aktiviteter fra Nordvest Safari og ikke mindst tage med Fjordhaverne ud til ”haverne” og bagefter tilberede østers og muslinger. Sidstnævnte foregår ved Fjordhavernes klubhus på Nordhavnen.

– Man kan på dagen tilmelde sig på stedet for at prøve kræfter med aktiviteterne, og så er der naturligvis mulighed for at købe mad og drikke på kajkanten. Havnens Dag byder på masser af aktiviteter for både børn, voksne og alle midt imellem – for havnen er for alle. Selvom foreningerne til dagligt ikke alle har klubhus ved Morsø sejlklub og Marina, har vi valgt at lade aktiviteterne foregår her. Fjordhaverne dog på Nordhavnen, fortæller tovholder Jørgen Dahlgren.

Og planlægningen har stået på længe.

– Vi har været i gang med planlægningen af Havnens Dag længe og er glade for nu at kunne invitere alle, der – ligesom vi – er vilde med vand, til at komme tættere på deres maritime drøm den 10. Juni. Havnens Dag kan være med til at vise vores lokale havns herligheder frem og få endnu flere til at få øjnene op for livet på vandet og i lystbådehavnen, siger Jørgen Dahlgren.

Han håber, at mange også i år vil besøge havnen i forbindelse med arrangementet, der har gratis adgang.

 

 

 

Nykøbing Havn. Foto : Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top