Morsø Kommune vil hædre kunstnere

Kunstnere og kulturelle institutioner med tilknytning til Mors hædres, når Morsø Kommune holder frivilligfesten ”Sammen er vi bedst 2019” i Sparekassen Thy Arena | Mors den 22. marts.

Årets Kunstner er en hædring af professionelle kunstnere og kulturelle institutioner, der har medvirket til at fremme eller synliggøre Morsø Kommune som en kunst- og kulturø.

– Prisen Årets Kunstner giver os en unik mulighed for officielt at anerkende og påskønne en særlig indsats ydet indenfor det kunstneriske felt, siger Tore Müller, formand for Børne- og Kulturudvalget i Morsø Kommune.

Prisen tildeles en modtager/modtagere, der
· skaber eller udøver kunst på højt niveau
· har ydet en bemærkelsesværdig indsats indenfor kunst og med et tydeligt afsæt i Morsø Kommune
· har udvist kunstnerisk mod eller nytænkning
· har skabt nye kunstneriske initiativer eller anerkendes for en lang, flerårig indsats
· har et åbenlyst talent indenfor sit kunstneriske felt

Årets Kunstner vil blive valgt blandt de nominerede af Børne- og Kulturudvalget, der er nedsat som priskomité. Udvalget består af Tore Müller, formand, Jette Jepsen, næstformand, samt Lene Svenningsen, Tage Andersen, Klaus Hvidtfeldt Larsen, Peter Lillebæk og Jens Dahlgaard.

Med til prisen og æren 5000 kr. og en skulptur/statuette.

Borgere på Mors har nu mulighed for at indstille kandidater til den nyindstiftede pris via nedenstående link. Sidste frist for indstilling til prisen er 18. februar 2019.

Se mere om Årets Kunstner på www.mors.dk/frivilligfest

Forfatter

Related posts

Top