Morsø Kommune skal selv nedrive faldefærdige huse

Opgaven med at fjerne faldfærdige huse på Mors, skal hjem igen til medarbejderne i Morsø Kommune, og ikke som nu løses af Bedre Boliger A/S.

Sådan lyder et forslag fra Socialdemokraten Kjeld Bak, der stiller op til Kommunevalget til november.

Han mener, at opgaven kan varetages bedre og billigere af ansatte i kommunen, og mener, at man vil kunne få endnu mere ud af byfornyelsesmidlerne ved, at man samtidig får kigget proceduren med nedrivning af boliger efter i sømmene.

Kjeld Bak vil derfor nedsætte en arbejdsgruppe bestående af aktører på ejendomsmarkedet, embedsfolk, repræsentanter fra forsyningsselskaber, relevante politikere og beboerforeninger, som skal belyse, hvordan billige boliger omsættes bedst mulig i stedet for udelukkende at blive revet ned.

Forfatter

Related posts

Top