Morsø Kommune låner 13 mio. kroner af staten

Landet over gnaver coronaepidemien i de kommunale pengekasser, der skal hoste op med store summer til alt fra ekstra rengøring til det stigende antal ledige.

Nogle kommuner var dog før krisen dårligere polstret end andre, og 17 af de værst stillede får derfor en håndsrækning i form af lån for i alt 500 millioner kroner. En af de 17 kommuner er Morsø Kommune, som har fået godkendt en låneansøgning på 13 millioner kroner.

Lånene er 10-årige, og udlånes af Social- og indenrigsministeriet til kommuner med særlige udfordringer med likviditeten som følge af coronaepidemien.

De 17 kommuner er:

* Ikast-Brande Kommune: 71 millioner
* Hjørring: 42 millioner
* Holstebro: 42 millioner
* Roskilde: 42 millioner
* Syddjurs: 42 millioner
* Vordingborg: 42 millioner
* Svendborg 38 millioner
* Kolding: 34 millioner
* Helsingør: 21 millioner
* Ærø: 20 millioner
* Lejre: 19 millioner
* Gribskov: 17 millioner
* Rebild: 16 millioner
* Dragør: 15 millioner
* Morsø: 13 millioner
* Odsherred: 13 millioner
* Vesthimmerland: 13 millioner

I alt havde 24 kommuner søgt om adgang til lånepuljen.

De syv, der har fået afslag er:

* Slagelse
* Jammerbugt
* Hillerød
* Struer
* Furesø
* Skanderborg
* Sønderborg

Kilder: Social- og Indenrigsministeriet

/Ritzau/

Forfatter

Related posts

Top