Morsø Kommune inviterer til spørgetid i Hvidbjerg

Kommunalbestyrelsen rykker til Hvidbjerg mandag den 14. september. Her kan borgerne stille spørgsmål direkte til Kommunalbestyrelsens medlemmer, som inviterer til spørgetid kl. 16.00-16.45. Herefter starter Kommunalbestyrelsesmødet kl. 17.00 sammen sted med 1. behandling af budget 2016.

Spørgetiden og kommunalbestyrelsesmødet holdes i Sydvestmors Kultur og Fritidscenter i Hvidbjerg og alle er velkomne. Kommunalbestyrelsen rykker ud på øen to gange her i 2015 for at holde spørgetid og kommunalbestyrelsesmøde. Første gang var i maj i Sundby.

– I Sundby oplevede vi en stor spørgelyst blandt de fremmødte. For os politikere var det spændende og vi håber, at morsingboerne vil benytte muligheden for at stille spørgsmål til os i Hvidbjerg – ordet er frit og der kan stilles spørgsmål til alle i Kommunalbestyrelsen. På selve kommunalbestyrelsesmødet har vi 1. behandling af budget 2016 på dagsordenen. Det er en oplagt mulighed at bruge spørgetiden til stille spørgsmål til os om budget 2016. Herefter er alle interesserede som altid velkomne til at deltage under selve kommunalbestyrelsesmødet kl. 17 og følge den politiske debat om budget 2016 – dog uden mulighed for at stille spørgsmål under denne del, fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen og fortsætter:

– Vi håber, at spørgetiden og de to møder i Sundby og Hvidbjerg kan være med til at gøre den politiske debat og beslutningerne mere nærværende. Når de to møder er holdt, vil vi i Kommunalbestyrelsen vurdere, om forsøgsordningen med spørgetid og møder.

Forfatter

Related posts

Top