Morsø Kommune har hentet en million fra skyldnere

Morsø har fået en ekstra million i kommunekassen i det første halve år af 2014.

Det viser den første halvårsrapport for en intensiveret indsats for at bringe borgernes gæld til kommunen ned.

– I stedet for at sende fordringerne til SKAT har vi selv ansat en medarbejder, der har kontaktet borgere med gæld til kommunen og lavet frivillige aftaler. Det har betydet en ekstra indbetaling på mere end 1,2 millioner kroner, siger Henrik René Christensen, der er chef for job- og borgerservice.

Når man trækker lønnen til medarbejderen fra, giver det en ekstra indtægt til kommunen på godt en million kroner.

Forfatter

Related posts

Top