Morsø Kommune er landets billigste at købe hus i

Morsø Kommune er landets billigste at købe hus i, hvis man måler på husstandens indtægt.

Det viser en opgørelse fra Realkredit Danmark, som har set nærmere på, hvad der kræves af indkomst for en typisk familie, hvis den overvejer at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i alle landets kommuner.

I bunden af listen finder man altså Morsø Kommune, hvor indkomstkravet er små 620.000 kroner.  Det svarer til en månedlig bruttoindkomst på godt 26.000 kroner pr. voksen i familien.

Højest indkomstkrav til familien finder man i Frederiksberg og Gentofte kommuner, hvor familien i dag skal have en årlig indkomst i omegnen af henholdsvis 2.220.000 kroner og 1.865.000 kroner.

Kilde: Realkredit Danmark

Forskellen mellem billigste og dyreste områder, mellem by- og landdistrikter, er vokset kraftigt i en årrække.

– De voldsomme prisstigninger er langt hen ad vejen et storbyfænomen. Boligmarkedet er mange steder i provinsen langt mindre hektisk, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

I Thisted Kommune er indkomstkravet cirka 660.000 kroner.

FAKTA
Baggrund for beregningerne:

1: Familie med to børn i henholdsvis vuggestue/dagpleje og børnehave.

2: Familien har billån til 200.000 kroner. Arbejdspladserne antages simplificeret at være placeret i samme afstand fra hjemmet uafhængig af valg af bopælssted – og dermed antages samme kørselsbehov på tværs af kommunerne.

3: Familien har 5% af købssummen til udbetaling. Boliglån på 15% af købssum

4: Familien har et fastforrentet obligationslån med afdrag og et rådighedsbeløb, når alle faste udgifter er betalt på 15.250 kroner. Det er, hvad der skal være tilbage på bundlinjen efter alle de faste udgifter er betalt, og det skal dække alt fra mad, tøj, ferie, fornøjelser og uforudsete udgifter. Det er i overensstemmelse med vores anbefalede rådighedsbeløb ved kreditvurdering til boligkøb for en familie med to børn. Bemærk – de 15.250 kroner er ikke en sort/hvid grænse i den virkelige verden ved kreditgivning ved boligkøb. Der er således en vis elastik i det anbefalede rådighedsbeløb, og der tages i sagens natur et individuelt udgangspunkt i de forbrugsmønstre og behov, som den enkelte familie har.

5: Familien køber et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i kommunen. Kvadratmeterpriserne er tal fra Boligmarkedsstatistikken

6: Begge forældre har samme indkomst

7: Familieindkomsten er ”baglæns” beregnet, så rådighedsbeløb på 15.250 kroner rammes

8: Der er antaget en maksimal gældsfaktor på 4. Dette er en bindende restriktion – også selv om den beregnede familieindkomst i princippet kan være lavere for at opfylde det anbefalede rådighedsbeløb. Bemærk – en gældsfaktor på 4 er ikke en sort/hvid grænse i forhold til boligkøb eller ej – her vil der også kunne være elastik i den ene eller anden retning alt afhængig af familiens individuelle økonomiske situation

Kilde: Realkredit Danmark

Foto: Palle Skov

Forfatter

Related posts

Top