Morsø Gymnasium slår rekord til Kulturmødet

Når Kulturmødet 2018 skydes i gang i morgen, er det med rekordmange indslag fra Morsø Gymnasium.

Alle gymnasiets elever deltager i år til Kulturmødet, og Morsø gymnasiums elever og lærere står for at arrangere hele ni events på årets mødet.

Rektor på Morsø Gymnasium, Kurt Sonne Thomsen, forklarer, hvorfor det er vigtigt at være med til Kulturmødet:

– Kulturmødet er en vigtigt, faglig ballast til eleverne, og arbejdet med at arrangere events til Kulturmødet er med til at udfordre og danne dem. Samtidig føler vi, at det er vigtigt, at vi som lokal uddannelsesinstitution bidrager til at gøre Kulturmødet til en spændende, mangfoldig oplevelse, hvor også de unge får en stemme.

Pop-up events og debatcykel
I løbet af torsdag og fredag kan gæsterne til Kulturmødet blandt andet opleve Morsø Gymnasiums drama- og musikelever til en række pop-up events på Kulturvejen.

Pop-up events er ikke tilknyttet en scene men et tidspunkt i et bestemt område på Kulturmødet, hvor eleverne viser stykker, de selv har arbejdet med i timerne.

Gæsterne kan også komme med ud og cykle på ”debatcyklen”, de kan konkurrere om at bygge Kulturmødets stærkeste bro af spaghetti, og så kan de gå ned til Kulturvejens scene og høre elevernes inderste tanker læst op af ’poetry slammer’ Peter Dyreborg.

Foto: Morsø Kommune

Kulturminister Mette Bock er også en del af programmet, når hun debatterer unges adgang til kunstneriske fag og talentudvikling med rektor Kurt Sonne Thomsen og en række kulturpersoner, forskere og politikere.

Forfatter

Related posts

Top