Morsø Gymnasium gennemfører exitpoll på valgdagen

Når vælgerne på Mors går til stemmeurnerne den 18. november, vil de møde engagerede elever fra Morsø Gymnasium ved alle fem valgsteder. 73 elever med samfundsfag på A-niveau står klar til at gennemføre en omfattende exitpoll, der skal give et tidligt billede af valgresultatet.

Eleverne vil tage kontakt til vælgere umiddelbart efter, de har afgivet deres stemme. Alle svar behandles helt anonymt.

Exitpoll’en bemandes fra kl. 8.00 til ca. 17.30, hvorefter eleverne samler og bearbejder resultaterne på gymnasiet. På baggrund af erfaringerne fra sidste kommunalvalg, hvor omkring 2.000 vælgere deltog, forventes det igen i år at opnå et solidt og retvisende billede af valgresultatet. Morsø Gymnasiums exit poll ligger klar kl. ca. 19.00.

Projektet giver eleverne værdifuld, praktisk erfaring med dataindsamling, repræsentation og fejlkilder – centrale temaer i samfundsfag. Efter dagens indsats samles eleverne på gymnasiet til pizza som optakt til valgaftenen.

Det er en unik mulighed for eleverne til at opleve demokratiet i praksis og arbejde med metoder, som normalt kun bruges i professionelle meningsmålinger, siger Anni Jakobsen, samfundsfagslærer.

Morsø Gymnasium håber, at vælgerne på Mors vil tage godt imod eleverne og bidrage til en spændende og lærerig valgdag.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.