Morsø Festival ser tiden an

Thy Rock, Roskilde Festival, Tinderbox, Smuk Fest og Northside og mange mange flere. Listen over festivaler, der i kølvandet på nattens genåbningsaftale aflyser i år, er lang – men tæller endnu ikke den lille Morsø Festival.

Her har man endnu ikke taget stilling til, om man vil aflyse festen på Outrup Stadion den 31. august. Det fortæller Johnny Markussen fra arrangørgruppen bag festivalen til Nordjyske:

– Vi har en størrelse, hvor det måske godt kan lade sig gøre at afvikle festivalen, men spørgsmålet er så, om kunstnerne i det hele taget vil ud og spille.

I genåbningsaftalen er der lagt op til, at det skal være muligt at afvikle festivaler for op til 5.000 deltagere, såfremt disse samtidig kan deles op i sektioner med maksimalt 500 personer i hver. Indtil videre forholder Johnny Markussen sig dog i ro:

-Blækket er knap nok tørt på denne her aftale, og der er lang tid til uge 33, så der er mange ubekendte, siger han til Nordjyske.

Hvis det besluttes at gennemføre festivalen sættes billetterne til salg fra uge 20.

LÆS OGSÅ:

Morsø Festival præsenterer Hjalmer som hovednavn

Foto: Morsø Festival

Forfatter

Related posts

Top