MorsØ FC fejrede starten på nyt klubhus

Torsdag blev det markeret, at byggeriet af de nye klubfaciliteter for MorsØ FC er godt i gang. Det er et af de mange led i Morsø Multipark, som blev markeret.

Lauge Larsen der er formand for Morsø multipark nævnte i sin tale, at han ofte har fået spørgsmålet: ”Hvornår er Morsø multipark færdig?”. Hvortil han svarer :  ”Aldrig !”.

– Morsø multipark er en proces, og i dag er fodbold en stor del af fundamentet for Morsø multipark, sagde Multiparkens formand Lauge Larsen, der samtidigt takkede alle involderede for det gode samarbejde omkring projektet.

Det er Arenaen, der er bygherren på de nye faciliteter, som MorsØ FC lejer.

Vil samle alt i Multiparken
MorsØ FC arbejder intenst på at samle alle aktiviteter i Morsø Multipark.

– Mange undrer sig over, hvorvidt det er en sø eller parkeringspladser, der bliver bygget mellem Dueholm Kollegiet og gymnasiets parkeringsplads.

Men det er altså nye fodboldbaner og nu også et nyt ”klubhus” på knap 450 m2 indholdene både kontorer, stort mødelokale og omklædningsrum. Samtidig bliver der adgang til de allerede eksisterende omklædningsrum.

– Det er så vigtigt for klubben at få samlet alle aktiviteter, så vi kan få styrket klubånden endnu mere. Det næste store skridt er opvisningsbanen/stadion. Denne skal placeres i lavningen mellem Arenaens parkeringsplads og Kunststofbanen. Så er vi også ved at have nået rigtig mange af vores mål, siger Henrik Markmøller Bro, Formand MorsØ FC.

Forfatter

Related posts

Top