Morsø Kommune sparer millioner på buskørsel

En effektivisering af busdriften på Mors, kommer til at give besparelser på et par millioner om året – heraf en million allerede i år.

Det er NT, kommunens administration og busselskabet Thykjær, der iøvrigt har vundet kørslen på Mors, der i fællesskab har lavet en undersøgelse af antallet af passagerer på samtlige ture på samtlige ruter.

Det har ifølge Morsø Folkeblad betydet, at man har omlagt kørslen og skåret de afgang væk, hvor der ingen passagerer har været for så til gengæld at lave flere ekspresruter og sene eftermiddagsafgange.

Hele 90% af passagererne i busserne er skoleelever og Morsø Kommune håber, at flere voksne begynder at tage busserne med de nye køreplaner, der er endeligt på plads efter sommerferien.

Forfatter

Related posts

Top