Morsingbo overtrådte afbrændingsforbud

En 41-årig mand fra Karby på Mors kan se frem til en sigtelse for at have overtrådt det landsdækkende afbrændingsforbud.

Søndag eftermiddag var manden i færd med at brænde haveaffald af, og selvom mandens nabo påpegede farligheden og ulovligheden af afbrændingen fortsatte han med at brænde af.

Politiet blev derfor tilkaldt, og den 41-årig bliver nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og får tildelt en bøde på 5.000 kroner.

Forfatter

Related posts

Top