Morsingbo og thybo hentede medaljer ved De Nordiske Mesterskaber

Thisted Vægttrænings Forening hentede to medaljer med hjem, da De Nordiske Mesterskaber (NM) i klassisk styrkeløft for både subjuniorer og juniorer i weekenden blev afviklet i Finland.

Efter at have vundet det nordiske mesterskab for subjuniorer (14-18 år) i både 2018 og 2019 glippede Benjamin Falgreen Andersen sidste år muligheden for at forsætte sejrsstimen som 1. års junior, da NM på grund af corona blev aflyst.

Benjamin Falgreen Andersen, som løfter i -83 kg. klassen, har i tiden op til stævnet døjet med ryggen – men formåede alligevel at vinde guld ved mesterskaberne med en samlet total på 680 kg.

Den unge morsingbo Jacob Heise fra Nykøbing fik sin internationale debut som subjunior. Han satte ny personlig rekord med en total på 517,5 kg, hvilket rakte til en 3. plads og dermed en bronzemedalje i -73. kg. klassen.

Resultaterne lover godt forud for EM for både juniorer og subjuniorer i Sverige om få uger.

Foto: TVF

Forfatter

Related posts

Top