Morsingbo første nyuddannede læge fra AAU

Det blev en morsingbo, der som den første skrev under på lægeløftet, da Aalborg Universitet i dag sendte det første hold nyuddannede læger ud i verden.

Morten Falshøj Pedersen der stammer fra Erslev skev højtideligt under på lægeløftet foran de nyuddannede kollegaer, familiemedlemmer, Regionsrådspolitikere , Sundhdsminister Sophine Løhde og universitets ledelse.

– En stor dag for dem og en stor dag for Nordjylland. Jeg er super glad for, at vi i regionen og på AAU stod fast med en vis portion nordjysk stædighed og ihærdighed i sin tid, da vi kæmpede for lægeuddannelse til Aalborg. Mange kæmpede med og i dag er der så dimission og lægeløfte fra første “kuld”, siger Regionsrådsformand Ulla Astmann.

Tilfreds sundhedsminister
Nu hvor de 20 første læger uddannet i Nordjylland har aflagt deres lægeløfte, er det et stort skridt fremad for at afhjælpe problemerne med lægemangel i landsdelen, mener sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre), som overværede dimissionen af de nye læger på Aalborg Universitet.

– Det har stor betydning, at vi nu også får uddannet læger i det nordjyske. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at læger typisk bliver boende og får arbejde i den landsdel, hvor de er uddannet. Så vi kan jo håbe på, at de nye læger bliver hængende i Nordjylland, så de kan afhjælpe lægemanglen i landsdelen til gavn for nordjyderne, som har brug for dem, siger sundhedsminister Sophie Løhde til TV2 Nord.

Lægeuddannelsen på Aalborg Universitet optog de første 50 studerende i 2010, og sidste år fik universitetet tildelt yderligere 50 studiepladser.

Foto : Morten Falshøj Pedersen (th) omgivet af sin familie efter underskrivelsen af lægeløftet på Aalborg Universitet. 

 

Forfatter

Related posts

Top