Mors : Vind eller forsvind fra internettet

Virksomheders tilstedeværelse på nettet har aldrig været vigtigere end i dag.

Men hvilke faktorer er afgørende for, at en potentiel kunde finder netop din hjemmeside? Hvad skal der til for at fastholde deres interesse? Og hvordan sikrer man sig i forhold til konkurrenterne?

Morsø Erhvervsråd har inviteret Søren Lindhardt fra firmaet Onmondo A/S til at komme og fortælle om konkrete tips og tricks til, hvordan man bygger hjemmesider op, så man fastholder og får flere kunder og mere salg.

På foredraget får deltagerne blandt andet indsigt i hvordan man skriver, så potentielle kunder ringer eller skriver, seks faktorer
som afgør om en potentiel kunde bliver på hjemmesiden eller forlader hjemmesiden samt hvordan man bliver fundet på Google.

Erfaren foredragsholder
Foredraget er udviklet af Søren Lindhardt, der er direktør for Onmondo A/S, Søren Lindhardt.

Han er iværksætter og virksomhedsejer, og han har de sidste 25 år startet fire virksomheder, hvoraf tre er solgt for et to-cifret millionbeløb.

Det er derfor en succesrig og dynamisk praktiker- og ikke en teoretiker, Morsø Erhvervsråd har inviteret.

FAKTA:
Tidspunkt: 10. januar kl. 8.30-11.30
Sted: Morsø Erhvervsråd, Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors
Pris: Gratis for medlemmer | Ikke-medlemmer: 250 kr. ‘

Tilmelding til foredraget sker på Morsø Erhvervsråds hjemmeside.

Forfatter

Related posts

Top