Mors-Thy skal spille nedrykningsspil

Den teoretiske mulighed for en plads i slutspillet for Mors-Thy Håndbold forsvandt onsdag aften med et hjemmebanenederlag til Bjerringbro-Silkeborg.

Mors-Thy kom hurtigt bagud i kampen, og efter en scoringspause på 8 minutter hos hjemmeholdet kunne Bjerringbro-Silkeborg gå til pause foran 17-10.

I starten af anden halvleg begyndte man at frygte en decideret nedsabling af hjemmeholdet, der havde Mads Hoxer med tilbage i truppen efter en skadespause på godt en måned.

Mors-Thy Håndbold holdt dog skindet på næsen, og vandt faktisk anden halvleg med et enkelt mål.

Bjerringbro-Silkeborg vandt kampen 30-24.

– Nu ser vi frem mod næste kamp, som er mod Århus Håndbold på tirsdag 23. marts kl. 18.30 på udebane i Ceres Arena, skriver Mors-Thy Håndbold på sin hjemmeside.

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top