Mors-Thy sikrer pokalkvartfinale i stort drama

Mors-Thy har fået en forrygende start på den nye sæson. Holdet er ubesejret efter fem kampe i ligaen, og også i pokalturneringen går det godt. 

Tirsdag aften måtte holdet dog igennem noget af et drama, før Nordsjælland var sendt ud i ottendedelsfinalen. 

Den ordinære kamp sluttede 35-35, og da der var spillet ti minutters forlængelse, var stillingen 38-38. 

Så måtte der endnu en forlængelse til, og her endte Mors-Thy med at vinde 43-42. 

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold (BSH) spillede sig tidligere tirsdag aften frem til kvartfinalerne i turneringen ved at slå Ribe-Esbjerg med 37-29 på udebane. 

Dermed er BSH blot en sejr fra igen at nå Final 4, hvor det i sidste sæson blev til en finale mod Aalborg Håndbold. 

I tirsdagens ottendedelsfinale fik BSH en perfekt start med føring på 5-1, og udeholdet fortsatte blot derudaf og skabte flere føringer på otte mål, blandt andet ved 14-6. 

Men så fik Ribe-Esbjerg gang i en god periode, som holdet vandt med 10-2, og så var det helt lige med 16-16 kort før pausen. 

BSH sikrede en pauseføring på 17-16, og udeholdet genfandt dominansen i starten af anden halvleg, hvor det blev til en ny komfortabel føring ved 24-18.

Udeholdet slap ikke grebet. Særligt Mads Svane Knudsen var helt forrygende. Med sit 10. mål på 11 forsøg scorede han til 30-22 med knap et kvarter tilbage.

I de døende minutter var føringen to gange oppe på ti scoringer, men Ribe-Esbjerg fik pyntet en smule på facit lige før lukketid.

TMS Ringsted leverede en overraskelse, da holdet på hjemmebane avancerede til kvartfinalen med 32-27 mod Skjern.

Ringsted førte i det meste af kampen, men Skjern var knebent foran flere gange midtvejs i anden halvleg, før hjemmeholdet satte en god slutspurt ind. 

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vejret kan afgøre Malthe Jacobsens sæsonstarten på Imola

Efter en lang pause siden finalen i Bahrain er forventningerne høje hos den danske fabrikskør
1 min read
Mors, Sport, Topnyheder

Skarpe krav til vandsikkerhed: Nye regler skal beskytte børn på Mors

Sikkerheden skærpes nu markant ved alle vandaktiviteter for børn og unge i Morsø Kommune. Nye retningslinjer stiller klare krav til både opsyn, planlægning og ansvar.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Lokale Q8-stationer kan få ny ejer

Det gælder blandt andet stationer i Hanstholm, Hurup Thy, Thisted, på Thyholm, i Nykøbing Mors, Struer og Lemvig.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.