Mors-Thy Håndbolds formand går

Mors-Thy Håndbolds formand Heino Vigsø forlader posten, skriver Morsø Folkeblad. Han vil koncentrere sig om en ny erhverskarriere efter, at han forlod netIP A/S i Thisted, hvor han har været salgsdirektør og medindehaver. En afgang ingen – endnu – har løftet sløret for, hvad baggrunden var for.

Vigsø siger til avisen, at afgangen skyldes, at han formenligt går efter at få et job udenfor området samt, at har behov for at frigøre sig fra det tidskrævende job som formand i Mors-Thy Håndbold i sin jagt efter et nyt job. Beslutningen skulle være hans egen.

Timingen irriterer MTH´s næstformand Johannes Søndergaard i og med, at hverken træner eller spillertrup har været fuldt ud orienteret om Vigsø´s afgang. Ifølge ham skulle offentligheden først orienteres mandag.

– vi takker ham selvfølgelig for en fantastisk indsats, og jeg kan ikke sige så meget mere før, vi er klar med en udmelding mandag morgen, siger næstformand Johannes Søndergaard til LimfjordUpdate.dk.

Sagen om Heino Vigsø´s afgang samt håndtering af pressen i ikke blot denne sag, men også i det daglige, skriger til himlen og bliver noget af det, den nye formand kommer til at sætte i top fem på sin arbejdsliste mandag morgen.

Den nye formand bliver formentlig Johannes Søndergaard – hvis han ellers vil.

Forfatter

Related posts

Top