Mors-Thy Håndbold tørner sammen med bundprop

Bortset fra TMS Ringsted er Lemvig-Thyborøn Håndbold det eneste hold i Primo Tours-ligaen, som endnu ikke har formået at skrabe et eneste point sammen i den nye sæson.

Ikke desto mindre venter der Mors-Thy Håndbold en svær opgave, når Lemvig-Thyborøn Håndbold i aften tager imod i Lemvig Idræts- og Kulturcenter. Med til historien hører nemlig, at aftenens værter indtil videre er ramlet ind i stærke hold som bl.a. Aalborg Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg og pokalvinderne fra GOG.

– Lemvig-Thyborøn Håndbold har spillet nogle tætte kampe, hvoraf de har spillet med om pointene til sidst i de fleste. Så det kræver 60 minutters fuld koncentration samt stenhårdt arbejde hele kampen igennem fra vores side. Og så er der jo lige det faktum, at de endnu ikke er kommet på tavlen, så det er 100 % sikkert et sultent mandskab, der venter os i Lemvig, siger Mors-Thy Håndbold’s højrefløj Lasse Pedersen.

Kampen fløjtes igang kl. 20 og kan ses direkte på TV2 Sport.

Mors-Thy Håndbold ligger før kampen nummer 4 med seks point for fem kampe.

 

Forfatter

Related posts

Top