Mors Thy Håndbold tabte med æren i behold

Mors Thy Håndbold tabte kampen imod det stjernespækkede KIF Kolding København i Boxer Herreligaen i aftes med æren i behold.

MTH spillerne gik uimponerede til opgaven og stregspilleren Asbjørn Hansen ydede endnu en gang en enorm arbejdsindsats og en stærk præstation ligesom Christopher Rudeck i målet bare bliver bedre og bedre for hver kamp.

– Vi spiller igen en godkendt kamp – denne gang mod rækkens suveræne tophold. Vi kommer skidt fra start og kommer hurtigt bagud i første halvleg. Efter en time-out ved stillingen 2-7 går vi frem i 5-1-forsvar som får os tilbage i kampen. Vi spiller fint i slutningen af første halvleg og går til pausen bagud 10-13. Efter pausen fortsætter vi vores gode forsvarsspil, og midtvejs i anden halvleg er vi kun nede med et enkelt mål i flere omgange og presser KIF Kolding København, desværre spiller vi for meget sidelæns angrebsmæssigt og brænder for meget på Kasper Hvidt, som om nogen må siges at være manden bag KIF’s sejr, siger Jan Paulsen, som fremhæver Christopher Rudeck for en fin præstation i kassen og topscorer Asbjørn Madsen for en god kamp i begge ender af banen, sagde træner Jan Paulsen efter kampen.

Der var udsolgt med godt 1.500 tilskuere i Jyske Bank Mors Arena og tilskuere skabte en fuldstændig fantastisk stemning, der smittede af hos spillerne på banen.

Lørdag drager MTH til Sønderjylland, hvor SønderjyskE tager imod.

Forfatter

Related posts

Top