Mors-Thy Håndbold skal fortsætte de gode takter

Det er kun to dage siden, at der blev skrevet historie i Nykøbing da Mors-Thy Håndbold for første gang i klubbens historie sikrede sig en plads i pokalturneringens Final 4-stævne, som afvikles den 19. og 20. juni.

Allerede i aften skal holdet i aktion igen, og atter en gang er det Sparekassen Thy Arena Mors der lægger gulv til, når Aarhus Håndbold kommer forbi.

– Der venter os en svær opgave. For det første så skal vi omstille os mentalt ovenpå sådan en fantastisk og historisk kamp, som vi leverede for kort tid siden, og for det andet, så står vi overfor et ungt og spændende Århus-hold, som er i gang med År 1 efter at alle de tunge stjerner er væk, siger assistenttræner Lars Krarup til klubbens hjemmeside.

Mors-Thy Håndbold har imponeret stort i denne sæson og ligger før aftenens kamp på 7. pladsen med 13 point for 11 kampe. Aarhus Håndbold ligger på 10. pladsen med 8 point for lige så mange kampe.

Der er kampstart i aften kl. 19.30.

Foto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top