Mors-Thy Håndbold klar til slutspillet

Mors-Thy Håndbolds forår tæller nu fire sejre og en uafgjort kamp, og med sejren over TMS Ringsted i dag, er det endegyldigt, at Mors-Thy Håndbold for anden sæson i træk skal spille slutspil.

Det bumpede ellers lidt i dagens opgør mod TMS Ringsted. Midtsjællænderne kæmpede og fulgte med Mors-Thy Håndbold igennem det meste af første halvleg. Mod slutningen fik Mors-Thy Håndbold dog slået et lille hul, og de blå kunne gå til pausen med en føring på 15-13.

Efter pausen fik Mors-Thy Håndbold bedre fat, og den første firemålsføring kom efter 37 minutters spil. Herfra øgede Mors-Thy Håndbold stille og roligt, og med flotte redninger fra Oliver Larsen i kassen og en velspillende 10-målsskytte i Rasmus Madsen, kunne Mors-Thy Håndbold gå fra banen med endnu en sejr og to point til det samlede slutspilsregnskab.

Mors-Thy Håndbold indtager 6. pladsen i Herreligaen med samme pointantal som Bjerringbro-Silkeborg, som vi møder i næste hjemmekamp onsdag d. 9. april kl. 20.00 i Thyhallen.

Læs mere på www.morsthy.dk

Kilde: Morsthy.dk
Foto : Ole Geerthsen

af Redaktionen

Relaterede artikler

Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Løbsk vindmølle på Legindvej i Thy

En styringsfejl har fået en vindmølle ved Legindvej syd for Thisted til at løbe løbsk.
1 min read
Mors, Topnyheder

Undren over Venstre : Politisk ordfører melder ud

Malte Houe, der er politisk ordfører, gyder olie på vandene.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Folk fra byerne gider ikke landsbyerne – jo de gider Sjørring

Børn, unge og ældre valfarter til Sjørring Bordtennisklub.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.